Der ser yderst dejligt ud på første klasse, når man forrest i flyet ser de store bløde sæder og ikke mindst den enorme benplads. Tidligere har det ikke været svært at få besat de luksuriøse pladser, hvor der bliver serveret kaviar i stedet for toastbrød, men nu tyder meget på at flere førsteklasses sæder er på vej ud.
Senest valgte det australske selskab Qantas, at fjerne to 2 ud af 3 sæder på første klasse, i forbindelse med en sparerunde, så de dermed vil få plads til flere som rejser på almindelige eller økonomi billetter. Den store årsag er selvfølgelig også det faldende antal reservationer, hvilket skyldes den økonomiske krise og herved også fald i firmaernes reservationer.
Det nye indenfor flybranchen skulle dog efter sigende være økonomi-plus pladser, hvor man mod at betale en smule ekstra kan få ekstra plads, mere service eller bedre mad. Dette vil blive et tilvalg til rejser, og får højst sandsynligt mange forskellige navne.
