Pas på i Las Vegas

Las Vegas er en fantastisk by, en ting man helt sikkert bør opleve en gang i sit liv. Dog er der nogle ting man skal passe på, da man som turist godt kan komme i klemme.

Læs mere



Princess Juliana Airport

Der findes mange berømte lufthavne, men lufthavnen Princess Juliana på den caribiske ø St. Maarten er noget for sig selv. Selve landingsbanen er placeret lige ved en kendt turiststrand. Se videoen i dette indlæg.

Læs mere



Lavprisselskaber på god kurs

easyjet

De har sat skub i hele flyindustrien, og de har formået at kaste billetterne i nakken på folk – alligevel formår lavpris flyselskaberne at tjene gode penge. Kigger vi på Ryan Air, tjener de årligt omkring 5 milliarder på at sælge lavprisrejser.

Det er de tidligere omtalte flygebyrer som indkasserer selskaberne de store gevinster, og en tilbudsrejse for 4 personer kan oftest snige sig op mod 2000 kr. – blot for deres ekstra gebyrer.

Også selskabet EasyJet har vist sig at klare sig bedre end forventet, og de har derved opjusteret deres forventninger til deres regnskabsårs første kvartal. I kvartal et som sluttede i udgangen af 2008, viste selskabet en forøgelse i omsætningen på hele 32% til i alt 550 millioner pund. De nuværende finansielle situation gør dog sommermånederne meget uvisse for alle selskaber.



Spar penge: Start i Tyskland

tyskland

Hvis man vil på en charterrejse, er det en god idé at kigge efter alternativer i Tyskland. Selve rejsen er præcis den samme som den du kan købe i Danmark, dog er det oftest en hel del billigere, hvilket ingen fornuftige mennesker klager over. De tyske rejseselakber har oplevet så stor vækst i antallet af danske kunder, at nogle af firmaerne sågar har fået ansat dansk personale. Selvom du ikke snakker tysk kan du roligt bestille rejsen hos alle bureauer, da alle i dag forstår udemærket engelsk.

En typisk charterrejse fra tyskland starter i Hamburg Lufthavn, hvilket ikke er den store tur for rigtig mange danskere. Har du ikke mulighed for at køre bil derned, går der sågar også gode togforbindelser direkte dertil. Vil du have en rolig start på ferien, kan man også kombinere turen derned med en overnatning i Nordtyskland og udforske Hamborg by, hvilket byder på mange spændende serværdigheder.

På siden neckermann.de (Reisen & Urlaub) kan du blandt andet finde gode priser på rejser. Sammenlignet med danske priser kan der fx være over 10.000 kr. at spare på en rejse til Egypten. Jasø Rejser er et andet bureau placeret i Tønder, som direkte går efter at hjælpe de danske kunder med at finde en tysk rejse.

»Der er sket en mentalitetsændring. Selv for sønderjyder har det været svært at bevæge sig over grænsen for at flyve fra Hamburg, men der er mange, som i dag benytter Hamburg Airport. Dertil kommer, at også nordjyder, fynboer og sjællændere har fået øjnene op for mulighederne i Tyskland, hvor der med lidt held kan spares 20-40 pct. på en charterrejse i forhold til prisen i Danmark,« siger Jan Sønnichsen fra Jasø Rejser til FPN.

På selve flybiletterne er der ligeledes rigtig meget at spare, hvis man kigger ud over Danmark, og fra blandt andet Lübeck i Nordtyskland og Sturup lufthavn ved Malmø sendes der hvert år op mod 100.000 danskere afsted til de populære destinationer med lavprisselskaber som Ryanair og Wizz Air.

Hvis du kigger efter en rejse, kan du derudover med fordel se efter de mange “all inclusive” tilbud, som man tit kan være heldig at finde til yderst fornuftige priser. Dette giver udover selve hotelopholdet også alle måltider, fri bar og is til børnene – så der ikke skal tænkes på ekstraudgifter.



Pas på ekstra gebyrer i fly

fly

Efter at det for alvor er blevet et hit at købe flybilletten på nettet, er der blevet så stor fokus på prisen, at man skal holde ekstra øje med mange af priserne. I flere tilfælde vil man nemlig opleve at discountbilletterne kan ende med at koste mere.

Lad os starte med at slå fast, at discountbilletter nødvendigvis ikke er dårlige billetter. Der er blot tale om et knapt så stort udbud, kortere tidsfrister og oftest har man ikke mulighed for at bestille sammenhængende pladser. Det er selvfølgelig ikke businessclass eller de såkaldte 1. klasse pladser som bliver solgt som discount, men derimod de almindelige sæder som oftest benyttes. Selve sikkerheden vil være præcis den samme.

Ser man på de rene udbudspriser, vil man oftest blive chokeret over den endelige pris, da discountudbyderne kan være meget kreative med selve prissætningen. Når billetterne sælges billigt, ser man oftest at der bliver tillagt ekstra priser for diverse ydelser. Blandt andet kan man risikere betalingsgebyrer eller tillæg for bagage – undersøg derfor altid først de konkrete specifikationer. Selve flybilletterne er stadig billige, det kræver blot at man er opmærksom og selv sørger for at fravælge eventuelle tilvalg af serviceydelser, da disse oftest bliver lagt på prisen automatisk. Husk også altid at være opmærksom på lufthavnsskatter og afgifter, hvilket der dog altid skal gøres opmærksom på.