Overvejer du at rejse til Dubai? Er du fascineret af kultur, og elsker du at shoppe til lave priser, så er Dubai helt sikkert stedet for dig. Dubai er en af de syv emirater i De Forenede Arabiske Emirater, og kulturen er islamisk og traditionel arabisk. Se på det som et eventyr, og oplev noget som står i kontrast til ferie i vesten.

Det første du vil bemærke i byen er de mange skyskrabere og imponerende bygninger, som er nogle af de højeste i verden. Alt i Dubai er stort og absolut intet umuligt – og shopping, fest og solbadning kommer i første række.

Praktiske tal
Areal: 4,114 km2
Befolkning: 2,262,000 (2008)
Befolkningstæthed: 408/km2
Tidszone: UTC+4
Nationaliteter:

  • 42.3% Indere
  • 17% Emirati
  • 13.3% Pakistanere
  • 9.1% Andre arabiske nationaliteter
  • 7.5% Bangladeshisk
  • 2.5% Filiipinere
  • 1.5% Sri Lankanere
  • 0.9% Europæere
  • 0.3% Amerikanere
  • 5.7% Andre lande

Områder

Deira er dubais tidligere finansielle centrum, og er i dag et travlt boligområde.

Jumeirah er en bydel med flere kulturer og har en overvægt af europæere.

Satwa er en lille del af Indien, da området indeholder mange filipinere og indere. Området er præget af guld og tekstiler, og præget af indiske og filipinske restauranter, supermarkedet og butikker.

Karama er et blandet erhvervsmæssigt boligkvarter, og her køber du billige ting og spiser billigt.

Bur Dubai er en historisk del af Dubai, og er en betegnelse for området fra Jumeirag til åen der adskiller Bur Dubai fra Deira.

International City er et utroligt boligområde midt i ørkenen, hvilket også giver en speciel stil. Området præges af kinesiske forretningsfolk, og huslejen er næsten billigere end chinatown.

Mirdiff / Mirdif er et af de mere kommercielle nybyggede boligkvaterer.

Arabian Ranches og Emirates Hills er et forholdsvist dyrt boligområde, hvor huslejen er dyr på grund af den jordens stigende værdi.

Det skal du opleve

Dubai Museum skal opleves hvis du er interesseret i historie og landet generelt, og indeholder blandt andet eksempler på traditionelle huse fra tidligere kvarterer. Derudover er der utrolige præsentationer via moderne teknologi, hvor du blandt andet oplever overgangen fra fattigt til rigt land med alle sanser.

Al Ahmadiya skolen var Dubais første skole og er nu sat pænt i stand. Det er svært at gøre gamle spanskrør og eksamensbeviser interessante, men de har alligevel forsøgt. Stedet er pænt velholdt og entréen er gratis.

Bastakiya distriktet er en af de få ting tilbage fra det gamle dubai, hvor du kan opleve rekonstruerede bygninger i den traditionelle stil. En god stemning med kunstgallerier og hyggelige caféer, har givet bydelen nogle unikke rammer.

Burj Khalifa er en imponerende bygning på 828 meter og har hele 160 etager. Bygningen har observationsdæk på 124. etage, hvilket er det 2. højeste i verden efter Shanghais World Financial Center.

Dubai Marina er et af de mest populære områder i den moderne del af Dubai. Utrolig flotte hoteller, en fantastisk strand og en smuk udsigt danner rammerne om dette nyere område, som både er populært blandt turister og beboere. Man kan opleve mange ting, og kan blandt andet leje en yacht og på den måde få dit eget krydstogt rundt i området.

Palm Islands er navnet på de tre største kunstige øer i verden, og er placeret lige ud for kysten af Dubai. Hver af øerne er formet som et palmeblad, og de er alle sammen en oplevelse hver.