london

Finanskrisen er for tiden malet i og på alle medier, og uanset hvor vi kigger hen er brancherne påvirket, i og med at de private konstant kigger efter billigere alternativer. Det er i tiden oplagt at spare penge på rejser, da denne forbrugsgode snildt kan undværes, men på den anden side ligger der også flere muligheder i krisen.

Englands økonomi har været meget presset under krisen, hvilket har medført et markant fald i kursen på de engelsk pund. I December 2008 røg kursen helt under de 8 kroner, hvilket er historisk lavt, og et niveau der næsten er umuligt at tænke sig tilbage på. Du kan se den nuværende kurs og følge udviklingen her: valutakurser.dk. Af grafen fremgår også at et pund i 2001 kostede tæt på 12 kroner.

Kursen på Euro, som den danske krone er bundet til har også været udsat for et mindre fald, men kan langt fra sammenlignes med faldet på de britiske pund, hvilket gør England og især storbyen London endnu mere attraktivt at rejse til.

Berlin har førhen trukket rigtig mange danskere til, men tendensen med den lavere pris på pund, trækker endnu flere fra norden mod London. Den lave kurs giver blandt andet billigere indlogering, teaterbilletter, mad og sågar undergrundskort.

Ydermere påvirker krisen også de lokale englænderes lyst til at forbruge, hvilket presser butikkerne ud i at tilbyde lavere priser. Dette giver dig endnu en fordel, da man højst sandsynligt vil opleve endnu flere tilbud end tidligere.